Om Jane Brisson

Jeg ønsker at både børn og voksne får hjælp til at mærke glæden ved livet.

Jeg er optaget af, at finde lige nøjagtig det sted i dig, hvor du kan hjælpes og flyttes til forandring fra. Jeg har stor respekt for at møde dig eller din familie lige nøjagtig, dér hvor du og I er nu. Således min hjælp giver mening og du/I kan mærke glædelig forandring.

Jeg har et ønske om at dele al min erfaring og viden, således så mange som muligt kan få gavn af den.

Det skal give mening Dit mod og vores kemi Du fortjener det bedste

Mine familier siger ofte

”Vi bliver helt rørt over, endelig at blive hørt, at du forstår” og ”Du er meget anerkendende”

Efter et foredrag på Færøerne fik jeg feedback med ordene

Det er tydeligt, at du brænder for det du fortæller, at du ved, hvad du taler om” og ”Hvor er det dejligt praksisnært og brugbart, det du fortæller

En mor, som har deltaget i et Theraplay forløb har skrevet til mig

”Min søn og jeg har gået i teraplay, hos Jane. Med gode resultater. Min søn er meget tryg ved hende.”

Min behandling, samtale eller terapi

Er et møde hvor jeg stiller mit hjerte, min hjerne, mine erfaringer og min viden til din rådighed.

For at du kan modtage min hjælp, skal du være tryg i vores selskab, derfor er det vigtigt, at du kender mine værdier:

Nærhed – Ærlighed – Nænsomhed – Vedholdenhed og Ordentlighed.

Glæden i mit arbejde er, når min hjælp giver mening og skaber forandring for dig eller hos jer.

Privat er jeg mor til 3 piger, bonus mor til 2, ægtefælle og kvinde. Jeg har arbejdet med mig selv i mange år, fundet glæden ved at være, accepten af hele mig, arbejdet mig frem til at turde livet og ville livet på både godt og ondt. Jeg har oplevet at miste, skilsmisse, sorg, chefen fra helvede, at få overskredet grænser, at mærke mit moderhjerte bløde og at have karakterafvigende personer tæt inde på livet. Min livsvej har været af den hårde og lærerige slags, og som jeg i dag ved, også er grunden til, at mit liv i dag er fuld af kærlighed og taknemmelighed.

Jeg er en nørd, som hele tiden søger viden for at blive klogere på grunden til vores adfærd, især på vores psykiske tilstand, og hvordan vi arbejder med den, skaber den og får det bedste ud af den.

Jeg har stor respekt for at gøre mit arbejde ordentligt, derfor holder jeg mig opdateret og får supervision. Lige nu får jeg supervision af Cand.psyk Camilla Birkler, Esbjerg. Hun er super dygtig og kan certificere mig i Theraplay behandling.

Mine mål på nuværende tidspunkt er at blive certificeret Theraplay behandler, samt at starte på SE- traumehealing uddannelse til november 2020. Samtidig tager jeg online kurser, går til foredrag og suger al den viden jeg kan finde fra de dygtigste læringsmestre.

Min baggrund

Uddannelse:

2020

  • januar – Foundational level i Theraplay behandling

2019

  • SE introduktionskursus hos Traumeheling Aps. 18 timers undervisning af Ursula Fürstenwald
  • Trin 2 Theraplay
  • Certificering i NAP, Neuroaffektiv psykoterapi ved Susan Hart og Marianne Benntzen.
  • Kursus i Neuroaffektiv analyse, Docenten
  • Traume og traumebehandling, Dispuk v/Anette Holmgren

2018

  • Neuroaffektiv Psykoterapi, Docenten ved Susan Hart
  • Sunshinecirkles hos Docenten, Susan Hart
  • Babysvømmeinstruktør DGI
  • Kursus i ”Neuroaffektiv mentalisering” med Susan Hart
  • Kursus i ”Livets træ” hos Dispuk
  • DDP, Diadic Developmental Psycotherapi. Et 2-dages kursus med Dan Hughes – familieterapi i forhold til børn med utrygge tilknytningsmønstre og traumer.
  • Theraplay Trin 1, Theraplay DK
  • Kursus i æresrelaterede konflikter og signaler her på.

2017

  • Projektledelse

2014

  • Coaching i organisationer, ved Ledernes Akademi Lillebælt
  • Pædagog på University College Lillebælt, Odense – linjefag: Sundhed, krop og bevægelse

2013

  • Motorikassistent ved Anne og Mads Brodersen

2012

  • Kursus i neuropædagogik på Vestbo, døgninstitution

2011

  • Kursus i systemisk-anerkendende tilgang, Odense kommune

2002

  • Udlært fængselsbetjent på statsfængslet i Ringe.

1995

  • Uddannet erhvervssproglig korrespondent i tysk og spansk på Handelshøjskole Syd i Sønderborg.

1992

  • Samfundssproglig student på Faaborg Gymnasium